Velkommen til vores hjemmeside for nuværende og kommende andelsejere i Andelsboligforeningen Falstersgade 29A af 2006. Vi er en lille andelsboligforening med 10 lejligheder fordelt på fem etager i et hus fra 1931 beliggende lige syd for Universitetsparken i Øgadekvarteret i Aarhus C. I kælderen har vi cykelparkering, vaskefaciliteter og vores depotrum.
Vi lægger vægt på at have et rigtig godt bofællesskab, hvor vi alle kender og hjælper hinanden. Vi arbejder også meget for at vedligeholde vores hus og pleje vores hyggelige have, som vi deler med nabohuset. Andelsboligforeningen tillader forældrekøb, så mange beboere er studerende, men ikke alle. Vi har en venteliste, som interesserede købere kan lade sig skrive op på ved henvendelse til bestyrelsen.
Desuden er vores andelsboligforening del af en ejerforening, da der på tagetagen yderligere befinder sig en ejerlejlighed.
Lejlighederne i venstre og højre side af huset er på respektivt på 57 kvm og 61 kvm med to værelser, køkken, badeværelse med bruseniche og entré. Lejlighederne i venstre side har alle altan ud mod haven. Boligafgiften er for lejligheder i vestresiden på kr. 7.376 med aconto vand/varme og i højreside på kr. 7.218 med aconto vand/varme.
Under punktet “galleri” er der billeder af haven, facaden, plantegninger og eksempel på hvordan en hhv. højre- og venstrelejlighed kan se ud.
Venteliste
Andelsboligforeningen har en venteliste for eksterne interesserede i at købe en andel (lejlighed) og blive en del af vores fællesskab. Når en af vores andelsboliger sættes til salg, får personer på den eksterne venteliste besked via. mail og SMS og interesserede inviteres ud at se på boligen. Der er en svarfrist på en uge for at tilkendegive sin interesse. Er der flere interesserede i boligen tilbydes den først til den højest placerede på ventelisten.
Hvert andet år vil du blive kontaktet på mail og SMS om den fortsatte interesse i at stå på ventelisten og svarer du ikke herpå indenfor to uger, vil du blive slettet af ventelisten med henvisning til databeskyttelsesloven (GDPR).
Du er selv ansvarlig for løbende at opdatere dine kontaktinformationer.
Det koster et engangsbeløb på kr. 150 at blive registreret på den eksterne venteliste.
Er du interesseret heri, kan du henvende dig ved at skrive en mail til bestyrelsen på følgende bestyrelsen.falstersgade29a@gmail.com